- For mange bibliotekarer kender ikke nok til Google, siger bibliotekar Erik Nicolaisen Høy, der er manden bag guiden Google for alle . Til gengæld mener han ikke, at Google vil gøre hans kolleger arbejdsløse.
- For mange bibliotekarer kender ikke nok til Google, siger bibliotekar Erik Nicolaisen Høy, der er manden bag guiden Google for alle. Til gengæld mener han ikke, at Google vil gøre hans kolleger arbejdsløse.
»Søg, så skal I finde« lovede Jesus engang. Nu kan søgemaskinernes ukronede computerkonge, Google, give noget nær samme garanti. For man kan næsten altid være sikker på at finde noget her, men ikke nødvendigvis det rigtige.
- Google har åbnet for en helt ny verden fuld af pålideligt fakta og falske profeter, svindlere og vigtige informationer, så der er ingen grund til at frygte, at Google med tiden vil gøre bibliotekarer arbejdsløse.
For der vil altid være brug for folk til at sortere god information fra dårlig i det gigantiske informationsudbud, der kun bliver større og større. Og det kan almindelige mennesker simpelthen ikke overskue, siger voksenunderviser og bibliotekar fra Københavns Hovedbibliotek, Erik Nicolaisen Høy, da Bibliotekspressen møder ham til en snak om Google. For søgemaskinen har optaget ham så meget, at han netop har udgivet en udvidet guide til Google.
Bogen hedder »Google for alle«, men store dele af bogen er direkte henvendt til bibliotekarer og andre fagfolk, der ikke kan ignorere Google i deres daglige dont.
- Min drivkraft har sådan set ikke været en fascination af Google, men snarere en irritation over, at jeg skulle bruge så meget tid foran søgemaskinen. For når lånerne kommer, nytter det ikke, hvis man skal bruge en halv time på at finde noget, man ville kunne have fundet med det samme, hvis man havde det rigtige værktøj, siger Erik Nicolaisen Høy, der kender bibliotekarernes problemer med Google fra sine mange kurser gennem mange år:
- Det er slet ikke nok, at bibliotekarer kan finde ud af at bruge gåseøjne, plus og minus i en søgning. På biblioteket skal man blive mødt med noget ekstra, en større kompetence, ellers kan det være lige meget. Jeg vil meget nødig kritisere min egne fagfæller, men hvis jeg skal dømme efter niveauet på de bibliotekarer, jeg møder til mine kurser, kan jeg bare konstatere, at der stadig er et godt stykke vej endnu. For mange bibliotekarer kender simpelthen ikke nok til Google.
En amerikansk drøm
Historien bag Google er en amerikansk drøm. For det hele begyndte, da to studerende, 23-årige Larry Page og 24-årige Brin Sergey, midt i 1990’erne udviklede en idé til, hvordan man kunne designe en søgemaskine, der var smartere end de andre. På små fem år gjorde ideen de to knægte til milliardærer. I dag sidder de stadig i bestyrelsen for Google, der ikke alene beskæftiger tusind ansatte, men også har sat sig tungt på verdensmarkedet som søgemaskine og som et stærkt symbol på generelt brug af internettet. Det kan blandt andet ses ved at søgemaskinen selv på dansk er blevet et verbum – at »google« nogen eller noget. Og i hele Europa er Google blevet den altdominerende søgemaskine, mens den i USA får skarp konkurrence fra Yahoo, men det går stadig stærkt med produktudviklingen.
Google-designerne har for eksempel et mål om, at alle verdens bøger skal ligge i fuld tekst på nettet inden for de næste fem år. Og der ligger allerede en lang liste over artikler og bogtitler, der enten er over 70 år gamle eller frigivet fra forfatterne, på print.google.com, ligesom man i øjeblikket er ved at indscanne 20 millioner bøger fra de fem største universiteter i USA. Googles verdensbibliotek, Google Print Library, er således allerede undervejs, men Google-drengene stopper ikke her. Slet ikke. For forskningssiden scholar.google.com, hvor søgemaskinen udelukkende viser akademiske hits, er også i fuld udvikling, ligesom den seneste satsning earth.google.com, hvor man ved hjælp af satellitbilleder kan zoome ind på sine venners adresser hvor som helst i verden, er i en så rivende udvikling, at man allerede kan se 3D-billeder fra gader i New York fra sin PC.
Nye bekendtskaber
At afstanden mellem Danmark og USA er blevet kortere med Google har Erik Nicholaisen Høy allerede selv oplevet flere gange, og senest i forbindelse med sin bog Google for alle.
- Det var faktisk gennem Google, at jeg kom til at oversætte og videreudvikle en af verdens førende Google-eksperters Google-Guide. For da Nancy Blachman opdagede min hjemmeside, hvor hendes navn stod omtalt, skrev hun en mail til mig, hvor hun skrev: »Jeg forstår ikke svensk, så kan du ikke oversætte, hvad du har skrevet om mig?« Og det blev begyndelsen på et frugtbart samarbejde, fortæller Erik Nicolaisen Høy, der blev lige så overrasket, da han for nogle år siden ville vise et undervisningshold, hvordan Google virkede ved at slå sit eget navn op. For pludselig dukkede en uventet person frem på skærmen, et billede af hans egen tipoldefar, som en fjern amerikansk slægtning efterlyste efterkommere af.
- Min tipoldefar hed det samme som mig, og hjemmesiden tilhørte en af mine grangrankusiner, der interesserede sig for slægtsforskning. Siden har vi besøgt hinanden flere gange, og det beviser jo, at Google sagtens kan rumme gode, uventede informationer, siger Erik Nicolaisen Høy og understreger, at nettet også kan misbruges.
To ansigter
- For nylig oprettede en svindler for eksempel en falsk nødhjælpsside til fordel for orkanofrene, hvor pengene i stedet gik til ham selv. Og internettet egner sig på samme måde glimrende til spredning af falske rygter. Umiddelbart efter 11. september forlød det for eksempel, at et stort antal jøder undslap World Trade Center. Historien nåede helt frem til forskellige aviser, selv om det bare var rygter. På den måde har informationerne fra nettet to ansigter. Et, der er med til at fordreje ting, og et, der er med at oplyse og informere. Men jeg synes, at bibliotekarer har en tendens til at glemme det sidste. I Kina prøver regeringen faktisk at holde Internettet nede, fordi det er med til at oplyse befolkningen og fremme demokratiet.
- Hvordan betragter du selv Google?
- Jeg ser hverken Google som ven eller fjende, men som en ny måde, vi skal lære at arbejde på. Vores arbejde handler stadigvæk om at fremfinde materialer, og Google bliver kun en trussel, hvis bibliotekarer ikke håndhæver deres viden rigtigt. Men meget ofte bliver Googles begrænsninger brugt som undskyldning for ikke at sætte sig ind i tingene.
- Hvordan har du registreret det?
- Det er for eksempel meget pudsigt for mig at registrere forskellen på at undervise bibliotekarer og folk fra det private erhvervsliv. For når jeg underviser private virksomheder, siger folk »Wow, her var hele fem gode hits blandt de første tyve.« Men bibliotekarerne siger: »Nej, hvor kommer der meget skidt ud.«
Her tror jeg, at vi skal blive bedre til at indrømme, at man kan finde gode ting på Google, som man ikke kan finde i de små biblioteksbaser, især hvis man lærer at lave gode søgninger.
Ikke et problem, en udfordring
- Idealistisk set burde enhver ekspedition følges op med kvalificeret søgning på nettet. For man kan ikke forlade sig på trykt materiale
Men hvordan kan en almindelig bog-ekspedition forbedres ved at lave en Google-søgning?
– Hvis man for eksempel låner Findusbøgerne til sine børn, ville det da være en god service, hvis bibliotekaren gjorde opmærksom på, at der faktisk findes en Findus-hjemmeside, hvor man kan læse om forfatteren bøgerne tilblivelse.
Men Google har vel også begrænsninger?
- Ja, kolossale begrænsninger. Man får alt for mange hits, og hvis man afgrænser søgningen risikerer man, at den vigtigste information ryger ud. For der findes kun 20-25 måder af afgrænse sin Google-søgning på, mens der findes hundredvis af måder at afgrænse søgninger på i biblioteksbaserne. Men dér ligger igen kun en forsvindende lille brøkdel af den information, man kan finde på Google.
- Et andet problem ved Google er, at man endnu ikke har fået adskilt nettets to hovedgrupper ad. Dem, der vil sælge noget, og dem, der vil informere om noget. Men man skal bare ikke bruge alle besværlighederne og de manipulerende hits som undskyldning for ikke at røre ved Google.
- Bibliotekarer har alle dage skulle vejlede brugere, vi har jo også købt Mein Kampf, men den har fået en vejledende information med på vejen. Og på samme måde må vi tage opgaven alvorligt og agere vejledere i strømmen af god og tvivlsom information.
Erik Nicolaisen Høy tøver et øjeblik som om, han søger de rigtige ord frem fra menneskets ældste søgemaskine, frontallapperne:
- Internettet er ikke et problem, men en udfordring. Man kan sammenligne Google med de navigationsværktøjer, som Columbus brugte til at nå Amerika. Folk troede ikke på dem, men han kørte alligevel eventyrlysten derudaf for at se, hvad det førte til. Han opdagede Amerika!
Og jeg tror simpelthen ikke på, at internettet bliver bogens død, for det vil altid være noget andet at have en bog på tryk. Det er min lille bog et eksempel på.
For jeg havde lavet en guide på nettet, men så sagde folk bare: »Har du ikke noget på tryk?«