Skal bibliotekerne være forlag for netlitteraturen?

Netlitteratur kan beskrives som litteratur, der primært er skrevet til og på internettet eller med henblik på andre digitale distributionsformer. Vi har i de seneste år set utallige eksempler på litterære blogs, sms-romaner, faglitteratur med integrerede links og online happenings som interaktive digte og noveller. Ikke mindst bugner de sociale medier som Facebook og Twitter med indlæg og statusopdateringer, der af nogle beskrives som nye litterære genrer. Der kan være mange meninger om, hvad der i denne sammenhæng kan betegnes som egentlig litteratur, men der er ingen tvivl om, at netlitteraturen er kommet for at blive og får nye brugere hver dag. 

På høje tid at forholde sig til værkerne
På Roskilde Bibliotekerne har man for nylig samlet en god blanding af forfattere, biblioteksfolk, digitale udviklere og forskere, og alle har de ét mål: At finde ud af hvilken rolle bibliotekerne kan spille i forhold til netlitteraturen.
Digital udvikler Martin Campostrini er en af initiativtagerne bag modningsprojektet Åbent Værk og dagens workshop, hvor teoretikere og praktikere er samlet for at give deres bud på et nyt biblioteksprojekt, der integrerer netlitteratur.
- Der sker jo en masse på nettet hele tiden, og det bliver ikke registreret, noteret eller vist frem på bibliotekerne. Vi forholder os slet ikke til det, og den pulje af litteratur bliver bare større og større. Hvis bibliotekerne fortsat skal være dækkende inden for litteratur, er det på høje tid at få disse værker med, fortæller Martin Campostrini om baggrunden for projektet.
Åbent Værk er et modningsprojekt under Roskilde Bibliotekerne, finansieret af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Med projektet ønsker man at finde svar på følgende spørgsmål: hvad er netlitteratur? Er det noget bibliotekerne skal beskæftige sig med? Hvis de skal, hvordan skal de så gøre det? Hvilken rolle skal bibliotekerne spille i netlitteraturens digitale landskab? Hvilke redskaber skal man bruge?
Et led i projektudviklingen har været at inddrage folk, som til daglig beskæftiger sig med netlitteratur og ved, hvad der rører sig på området. En af de centrale personer er lektor på institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, Søren Pold:
- Jeg har beskæftiget mig med dette felt i en del år og har ventet på, at de litterære institutioner ville rykke på det. Tendenserne er ikke mere nye, end at de også var der i midten af 90’erne. Jeg synes, der i mange år er sket alt for lidt. Derfor er det super spændende, at bibliotekerne nu henvender sig.
Selv om netlitteraturen efterhånden har eksisteret i mange år, fremhæver Søren Pold, at udviklingen sker løbende i takt med, at nye forfattere er vokset op med internettet og bruger nettet som en naturlig del af deres arbejde.
- De nye muligheder bliver forbundet med gamle traditioner og lige pludselig har landskabet forandret sig. Det skal bibliotekerne være opmærksomme på, ellers risikerer de at blive mindre centrale. Hvis bibliotekerne ikke kan beskæftige sig med nettet, så mister de jo en stor del af deres publikum.

Nye funktioner i det gamle rum
Et af de træk ved netlitteraturen, som projektet Åbent Værk lægger vægt på er, at mange litterære værker springer forlagene over og udgives direkte til læseren. Det kan betyde, at udvælgelsen af ny litteratur i højere grad ikke foregår gennem forlagene, men mere direkte i et samarbejde mellem biblioteker og forfattere, hvilket lægger op til en helt ny rolle for biblioteket. Søren Pold mener netop, at bibliotekernes nye funktioner er vigtige at definere. 
- Hvis bibliotekerne fortsat skal placeres midt i byen, og man skal forsvare at putte alle de penge i dem, er det vigtigt at definere, hvordan de skal være som litteratur- og kulturhuse. Jeg tror, en del af svaret netop findes i netlitteraturen. Bibliotekerne kan bruge denne litteratur til at reflektere over de nye udfordringer og selvfølgelig også til at være litterære uden boghylder.
Søren Pold fremhæver eksempelvis, at netlitteratur i højere og højere grad bevæger sig ud i byrummet via smartphones og kulturelle og kunstneriske happenings, der kan betragtes på linje med det mere velkendte street-art. At netlitteratur ikke kun er noget, der foregår i de private hjem foran computerskærmen, mener han, rummer store potentialer for bibliotekerne.
- Det handler i høj grad om at besinde sig på, hvad biblioteket er som institution, og hvordan den institution kan videreudvikles i mødet med netlitteraturen. Biblioteker er jo allerede en række rum og et netværk og nogle hjemmesider, og udfordringen er, hvordan vi kan integrere netlitteratur i det bibliotekerne allerede er.

Sanne Arvin er freelancejournalist