26. maj 2011
Forarmede, forudsigelige og for kedelige. Mange biblioteker famler rundt i blinde på Facebook, men leder man længe nok, er der masser af små lys i mørket.
- Er rystet!
Så kort og skidt ville webjournalist Lisbeth Scharling skrive i sin statusopdatering, hvis den skulle handle om bibliotekernes brug af Facebook. Som forfatter til e-bogen Facebook og Forretning og daglig blogger om den sociale nettjeneste vil hun gerne løbe risikoen og kalde sig selv for Facebook-ekspert.
- Det største problem er, at bibliotekerne måske nok har forstået, at Facebook er et socialt medie. De viser det bare ikke, vurderer hun.
Kigger man ned over opremsningen af begivenheder, der præger langt de fleste bibliotekers væg, er der også langt mellem brugernes kommentarer. For hvad skal man lige skrive til:
Musikleg for de fem til syvårige på torsdag i..., Netop nu udstiller den kendte danske instrumental-solist... eller Kom til strikkecafe på...
- Ikke at der er noget i vejen med at skrive, hvad der sker. Det kan være god og nyttig information om spændende arrangementer. Men der skal også være noget andet, siger Lisbeth Scharling, der ikke er overrasket over sidernes til- og stilstand.
Alle famler rundt
Bibliotekerne er nemlig langt fra ene om at famle rundt på Facebook. De store multinationale virksomheder og alverdens reklame- og kommunikationsbureauer kæmper i øjeblikket med at knække koden til, hvordan man bruger »fjæsbogen« bedst. For potentialet i forhold til blot at bruge ens egen hjemmeside er enormt.
Mere end 2,5 mio. danskere har en profil, og forskellige undersøgelser viser, at vi i gennemsnit logger ind 2,5 gange og bruger siden i cirka 20 minutter om dagen.
- Det er simpelthen dér, vi er. Og det gør Facebook til en slags moderne bogbus, der kan komme ud til de brugere, der ellers ikke kommer på biblioteket, siger Lisbeth Scharling.
Det store spørgsmål er bare, om vi overhovedet gider få biblioteker og virksomheders begivenheder, tilbud og reklamer blandet sammen med de åbenbart meget vigtige opdateringer fra venner, kolleger og gamle klassekammerater.
Nej, siger en et år gammel undersøgelse fra webstrategifirmaet Dwarf, der har spurgt 1775 facebookbrugere. Faktisk vil to ud af tre ikke have tilbud og applikationer, mens hver anden ikke vil forstyrres af annoncer og kampagner.
Blandet nyhedsslik
Men det behøver bibliotekerne ikke at bekymre sig om, mener Søren Storm Hansen, konsulent og underviser i sociale medier:
- Det er et spørgsmål om, hvad man skriver, og hvordan man gør det. Hvis det har relevans, løser et problem eller gør brugerne klogere, vil de gerne have det, siger han og understreger, at relevansen hænger nøje sammen med, hvordan Facebook fungerer som medie, og hvad bibliotekerne mener, at de kan tilbyde.
Selvom det er et socialt sted, betragter han Facebook som en stor pose blandet nyhedsslik, hvor hver bruger hele tiden får stykker af nyheder fra venner og de sider, de er fans af. Ved at lægge sig i nyhedsstrømmen kan bibliotekerne perspektivere og give dybde til den virkelighed, som brugerne oplever.
- Når der er jordskælv i New Zealand, laver man et link til en børnebog, der forklarer, hvad et jordskælv er. Når A. P. Møller aflægger rekordregnskab, linker man til Berlingskes nyhed og lokker med en biografi om Mærsk Mc-Kinney. Og når Coen-brødrene laver en western, linker man til filmanmeldelsen og fortæller, at bogen bag filmen kan lånes på biblioteket, sprudler Søren Storm Hansen, der også har en været en tur omkring bibliotekernes sider.
Revolution i Silkeborg
Man skulle næsten tro, at han havde holdt foredrag for de fem bibliotekarer i Silkeborg Bibliotekernes Facebookgruppe. For blandt de obligatoriske begivenhedsopdateringer fik bibliotekets 300 fans denne statusopdatering fra Thomas Kolborg den 1. februar 2011: »Apropos den egyptiske revolution«, efterfulgt af fem bud på skønlitteratur, der udspiller sig i Egypten.
- Det var bøger, der normalt står og samler støv, men da jeg tjekkede et par dage efter opdateringen, var de alle blevet lånt ud. Så måske har det virket, siger han.
Efter at have hoppet ud i universet mere eller mindre blindt lagde gruppen en egentlig strategi i sommer. En strategi, som de løbende revurderer, fortæller webredaktør Jørgen Bech Pedersen.
- Vi havde en forestilling om litteraturdebat og om at køre forskellige temaer, men vi har måttet sande, at det er svært at få reaktioner.
Derfor er de begyndt at fokusere mere på aktualitet, hvilket også har resulteret i et Libyen-tema. Og om det er links til egen hjemmeside eller nogle andres betyder ikke så meget.
- Vi er gået fra at tænke Facebook kun som en reklame for bibliotekets tilbud til også at tænke det ind som en del af vores formidling, forklarer Jørgen Bech Pedersen.
Dermed rammer han nærmest hovedet på sømmet i forhold til eksperternes anbefalinger.
Det vigtigste er nemlig at bruge mediet på dets præmisser, og for at kunne det, skal man kende sin Facebook. For eksempel tænker mange ikke på, at fansene stort set kun kommer på et biblioteks side én gang.
- Det er, når de skal melde sig til. Resten af tiden dukker opdateringerne op på deres egen private side, og derfor er opdateringerne vigtige, siger Søren Storm Hansen.
Han bliver lidt harm, når han ser, hvordan mange biblioteker ikke har sat sig ind i Facebooks tekniske funktioner og forskelligheder. Eksempelvis når de vil lave reklame for en begivenhed og bare opretter en statusopdatering.
- Hvis du i stedet opretter en begivenhed, ender den også på fansenes væg, men forskellen er, at dine fans så kan melde sig til begivenheden. Og hvis en fan gør det, kommer det ud på væggen hos alle hans venner, og så ruller snebolden, siger Søren Storm Hansen og bakkes talmæssigt op af Webjournalist Lisbeth Scharling.
- Hvis du har 1400 fans med hver 300 venner, giver det 420.000 potentielle brugere, minus selvfølgelig dobbeltgængerne. Og når vi nu er så praktisk indrettet, at vores venner i mange situationer er interesserede i nøjagtigt de samme emner, som vi selv er, så er der virkelig noget at komme efter, siger hun.
Julesang og vinterbrok
I jagten på flere fans er den hellige gral altså blandt andet at få fansene til at reagere og kommentere på bibliotekernes opdateringer. Men selvom dialogen er en central del af Facebooks sociale dna, er kunsten at få fans til at dialogisere langt fra let.
- Op til jul lavede vi en »hvad er din bedste julesang«-opdatering, der gav god respons. Men da vi lavede en tilsvarende opdatering om bedste filmatisering af en bog, kom der ikke en eneste kommentar. Så det er svært at trække noget lovmæssigt ud af, siger Jacob Hoff fra Frederiksberg Bibliotekernes facebookgruppe, der ligesom gruppen i Silkeborg prøver sig lidt frem. Egentlig dialog skal man da også lede længe efter, og nogle gange dukker den op de underligste steder.
- Jeg havde lagt et vinterbillede op af den statue, som står uden for biblioteket, og det udviklede sig til en diskussion om adgangsforholdene i snevejret, fortæller Jacob Hoff.
Hos Roskilde Bibliotekerne var det en vanlig kedelig begivenhedsopdatering, der kom til at vise, hvordan Facebook også kan bruges til at skabe engagement og kontakt. En bruger over 18 år brokkede sig over, at en videoaften om steampunk var aldersbegrænset.
- Nyd, at I er en del af VIP-eliten, 15-18-årige!, skrev Lise lettere fornærmet.
Dagen efter var Roskilde Bibliotekerne klar med en forklaring og to dage efter klar med en ændring:
- Lises kommentar er blevet taget op til overvejelse, og den øvre aldersgrænse er slettet - arrangementet er for alle over 15 år!
Fortvivl ikke
Midt i den svære kunst det er at skabe dialog og engagere, er der dog grund til trøst. For brugernes stilhed og manglende kommentarer er ikke nødvendigvis et udtryk for, at opdateringerne ikke bliver læst.
- En af mine kolleger havde skrevet en provokerende statusopdatering om morgenen. Lidt overraskende fik hun ingen kommentarer, men da hun skulle mødes med nogle kolleger og veninder om aftenen, gik de første 15 minutter med at diskutere det, som hun havde skrevet. De havde altså læst opdateringen, siger Lisbeth Scharling.
Og sådan er det ofte. Ligesom folk kan være svære at hive op ad sofaen, er det også svært at få dem til at være aktive og kommentere. Men det er vigtigt bare at blive ved.
- Det kan let føles som at invitere til en fest, uden at der kommer nogen. Men de er derude. Og de skal nok se, hvad I skriver, opmuntrer hun.
Og den tanke kan Jørgen Bech Pedersen fra Silkeborg Bibliotekerne så varme sig lidt ved, mens han i sit stille sind overvejer, hvordan det kan være, at gorillahannen Samson fra Givskud Zoo har mere end 10 gange så mange fans som hans bibliotek.
perspektiv@bf.dk
Perspektiv har fået to facebook-eksperter til at tage et kig på tilfældige bibliotekers facebookprofiler. Få mere inspiration og flere tips på deres blogs: www.webwoman.dk og www.dseneste.dk