Af Dorte Rothmann
Kommunikationskonsulent, Randers Bibliotek
30-08-10
Randers Bibliotek har arbejdet med Customer Relationship Management i projektet "Fra anonymitet til loyalitet", hvor arbejdet har været centreret om et værktøj til struktureret, målrettet markedsføring af produkter og services over for definerede og registrerede målgrupper. Basale brugerdata er blevet registreret, tilladelser indhentet, og resultatet har været relevant og målrettet markedsføring ud fra brugernes egne ønsker. Desuden har effektmåling været en vigtig del af projektet både i forhold til evaluering og til opsamling af viden om brugernes adfærd.
Der er ydermere arbejdet med et online brugerpanel på over 600 personer, som har givet input, deltaget i workshops eller fokusgrupper mv. for på den måde at kunne optimere services og kommunikation ud fra brugernes behov og ønsker.
Læs artikel
Af Jørgen Høst
Webredaktør Silkeborg Bibliotekerne

26-08-10
Silkeborg Bibliotekerne lancerer en nyskabende mobilhjemmeside med ubegrænset adgang til bibliotekets hjemmeside. Dermed er Silkeborg Bibliotekerne de første i Danmark, der kan præsentere en mobilløsning, som viser indhold fra både hjemmeside og bibliotekets database i én samlet præsentation. Nyt er det også, at hjemmesiden til mobilen har samme adresse som hjemmesiden til pc.
Læs artikel
Af Susanne Nielsen
Bibliotekar, Master i informations- og biblioteksvidenskab, Uddannelsescenter Holstebro

24-08-10
Inden for de gymnasiale uddannelser, htx, hhx og stx, har der længe været et ønske om et system, der har fællestræk med både SWIM og UB-testen, men målrettet gymnasieelever. Ansvaret for udviklingen af elevernes informationskompetence er en opgave, der ikke kan løses alene af bibliotekaren. For at udvikle elevernes informationskompetence bedst muligt skal det bredes ud og integreres i såvel den faglige undervisning som i udviklingen af elevernes studiekompetence generelt. Biblioteksfunktionen skal med andre ord ind i uddannelserne. Lib-guide er et forsøg på at skabe netop et sådant system til at udvikle informationskompetencer i
undervisningen på de gymnasiale uddannelser.
Læs artikel
Af Else Marie Andersen og Sune Mølgaard Faber
Uddannelsesbibliotekarer ved henholdsvis Thisted Gymnasium & HF-Kursus og Holbæk Handels- og tekniske Gymnasium
23-08-10
Det er på høje tid, at Undervisningsministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier i DEFF-regi samler de mange velunderbyggede dokumenter om informationskompetence i gymnasiet for at bestemme, hvordan de gymnasiale uddannelser skal betjenes informations- og biblioteksfagligt. De gymnasiale uddannelsesbiblioteker skal have deres helt egen profil som en særlig bibliotekstype på lige fod med folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker.
Læs artikel
Af Trine Schreiber og Pia Hvid Tønnesen
Henholdsvis lektor på IVA og projektleder på Danmarks Pædagogiske Bibliotek

23-08-10
Faciliterer gymnasielærere og -bibliotekarer udviklingen af gymnasieelevers informationskompetence i gymnasiet? Opstiller de sammen centrale mål og udvikler de relevante pædagogiske og didaktiske måder at arbejde med kompetencen på? Både dansk og international forskning peger på, at det ikke er tilfældet. Hvis det er korrekt - hvad skal der så til, for at det kan ske? Hviler ansvaret på det enkelte gymnasium, den enkelte lærer eller bibliotekaren? Skyldes det mangel på efteruddannelse for de to grupper? Gennem et DEFF-projekt har Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Det Informationsvidenskabelige Akademi i det forløbne år kortlagt området om informationskompetence i gymnasiet og giver her et bud. Strategi og efteruddannelse er en start.
Læs artikel
Af Peter Thygesen og Søren Rafn
NæstvedBibliotekerne

18-08-10
En omfattende tekst- og litteraturudstilling om vand på Næstved Hovedbibliotek har bragt gamle og nye materialer, smalle og brede værker, ’høj’ og ’lav’ kultur i spil sammen. Idéen er at skabe et kulturelt fællesrum, hvor bibliotekets materialesamling først og fremmest gøres til genstand for både bibliotekarens og brugerens kreativitet.
Læs artikel
Af Berit Sandholdt Jacobsen
Bestyrelsesmedlem i BITA
Formidlingschef, Greve Bibliotek

04-08-10
Danskerne er så sjove - synes vi selv!
Det kan du høre mere om den 30. september 2010, hvor Netværksgruppen BITA-Bibliotekarer I Tværkulturelt Arbejde holder temamøde i Odense.
Temamødet vil indeholde et oplæg af Naser Khader, der udgiver en bog til efteråret om netop dansk humor og udfordringerne ved ikke være født ind i den danske ironi og humor.
Derudover vil BITA gerne diskutere netværksgruppens fremtid med deltagerne.
Se hele programmet på http://grupper.bf.dk/indvan
Læs artikel