HTML | PDF | Tip en ven

Tip side

Mest læste artikler

28/320 gode råd til bedre webtekster

30/4Hvad er et godt biblioteksarrangement?

28/7Læsesvag: Nu tør jeg komme på biblioteket igen

Bibzoom.dk kontra de kommercielle tjenester

Af Jens Bang Petersen

Områdeleder - Odense Centralbibliotek, Musikbiblioteket

24. marts 2011 kl. 17:41

Resumé:

Hvilke er de vigtigste online musiktjenester, som BibZoom.dk kæmper med om brugernes gunst – og hvordan adskiller tjenesterne sig? Og har Bibzoom.dk en naturlig plads blandt konkurrenterne? Det er bare et par af de spørgsmål, som artiklen vil prøve at belyse – og prøve at starte en debat om. På trods af at BibZoom.dk med flere længder er den online bibliotekstjeneste, flest brugere benytter, så savnes det helt store folkelige gennembrud på besøgstal i forhold til det fysiske musikbibliotek.

Musikbibliotekerne har fra starten været i konkurrence med de kommercielle aktører, først med pladebutikker, så downloadtjenester – og nu streamingtjenester. Da konkurrencesituationen med pladebutikker og med downloadtjenester reelt minder meget om hinanden, hvor bibliotekerne låner ud, og de kommercielle sælger, har jeg valgt at koncentrere mig om streamingtjenester, dog med det tillæg at jeg også har kigget på TDC Play’s download del. De største konkurrenter er dog uden tvivl TDC Play, WIMP, Spotify og Grooveshark – men der er selvfølgelig mange andre.

TDC Play
Play udmærker sig ved at være både en downloadshop, samt en download- og streaming-abonnementstjeneste – og det største scoop er at de tre ting er integreret i en og samme søgetjeneste. Abonnementstjenesterne er tilgængelige for alle TDC abonnenter, og når der downloades en fil, virker den lige så længe man vedbliver med at købe et TDC abonnement. Men det betyder stadig, at alle filer indeholder en form for DRM-sikring, og oplevelsen af at hente og afspille en fil første gang i Windows Media Player, er ikke spor nemmere end på BibZoom.dk. Ved hentning kan man enten downloade en fil ad gangen eller et helt album – man kan kun samle blandede filer til kurv, hvis man køber musikken. Ved streaming kan man direkte i samme billede som download klikke på en play-knap, og albummet eller filen streames direkte eller der kan oprettes en playliste. Forjættende – men det virkede faktisk ikke ordentligt. Første skive, jeg streamede direkte, virkede fint, den anden fejlmeldte, at jeg havde for mange sange i playlisten, uden at jeg havde oprettet en playliste. Overførte jeg alle sange til en playliste, kunne jeg med lidt overtalelse få albummet i gang, men den direkte afspilning var stået af. Formidling begrænser sig til playlister og et album- og tracktip. Play download virker til Mac – hvis man altså kører Windows Vista på sin Mac computer! Streaming-delen virker på Mac og Linux, hvis der køres Flash. Der er en Android, men ingen iPhone-app. Ingen tvivl om, at Play vinder på både markedsføringsbudget og på mængden af indhold, men en overraskende stor del, jeg stødte ind i, kunne kun købes og var ikke med i abonnementsdelen. Og katalogiseringerne – især for det klassiske – stinker.

Wimp
Kræver installation af Adobe Air med Wimp ovenpå og fungerer som sit eget lille program og er en ren streaming-tjeneste. Uden de små fejl som prægede Play-oplevelsen. Som formidling byder Wimp på automatiserede forslag om "lignende musik", "playlists" (bl.a. P3s mest spillede), højtids/årstids aktuelle lister, lister til idræt osv, samt de såkaldte "Wimp Wizards", der er et panel af danske kunstnere/DJ's, der kreerer unikke playlists til Wimp – og der trækkes kunstnerinfo fra Last.fm og til tider også links til anden info. Der er mulighed for at dele playlists direkte i Wimp og på Twitter og Facebook – samt scrobble til Last.fm. Wimp virker også til Mac, Android, iPhone og iPad. Til gengæld er indholdet betydeligt mindre end i Play, og igen er katalogiseringerne rædselsfulde – f.eks. er en lignende artist til ’Mozart’ en hr.’Wolfgang Amadeus Mozart’…

Spotify
Spotifys installation er en såkaldt native app, og brugerfladen føles derfor mere intuitiv end Wimp, selvom den ikke har helt de samme muligheder for playlists, og formidling begrænser sig til mest spillede numre og albums, noget der ligner, og ofte en pæn lang bandbiografi. Playlists kan deles pr. app, Facebook, Twitter og Messenger, og der kan scrobbles til Last.fm. Spotify er tilgængelig til de gængse platforme og mobile enheder, og mængden af indhold er større end hos Wimp og Plays abonnementsdel. Katalogisering er igen ikke noget der findes vigtigt. Spotify er ikke officiel tilgængelig i Danmark, da der ikke endnu er en aftale med KODA. Men mange danskere har fundet vej uden om dette.

Grooveshark
Grooveshark slog sig ned på at være en salgstjeneste, hvor brugerne selv uploadede musik, og når en anden bruger købte det uploadede, fik uploaderen en andel af beløbet. Siden er tjenesten blevet til en gratis streaming tjeneste, hvor tjenesten tilgås direkte i browseren i stil med BibZoom.dk. Grooveshark virker på de fleste platforme og mobiler. Formidling er primært via Radio-funktionen, der spiller musik, der ligner, lidt i stil med Pandora og Last.fm. Indholdet er bredt men noget mere fragmenteret og rudimentært katalogiseret, da det stadig uploades af brugeren. KODA anser Grooveshark for en pirattjeneste (altså ulovlig), da danske kunstnere ikke får kompensation for brugen af musik. Men tjenesten er stadig tilgængelig i hele verden.

Bibzoom.dk

Hvor står Bibzoom.dk i forhold til ovenstående tjenester? Egentlig meget godt. Vi er et gratis og lovligt tilbud, som alle kan bruge, et trekløver af muligheder, som ingen af de ovenstående tjenester kan matche. Plus vi både har andet end maskingenereret formidling og arbejder hen imod meget andet indhold end musik. Her er vi foran alle de kommercielle tjenester – og det bør vi være stolte af! Men der er stadig meget, vi kan blive bedre til!

For det første er der masser af inspiration at hente til at blive bedre ved at studere de andre tjenester:

• Samspil mellem streaming, download og formidling – TDC Play kan - så det bør BibZoom.dk også kunne. Det er dog ikke gratis at udvikle BibZoom.dk så alle tre dele spiller sammen.

• Tilgængelighed på flere platforme og apps til mobile enheder – uden tvivl vejen frem. Lad os få de apps til iPhone, iPad etc. Og lad os være bedre til at fortælle, hvad BibZoom.dk allerede kan. F.eks. kan streaming allerede nu bruges på mobiltelefoner med Android 2.2 og højere.

• Mere indhold – vi er bagefter de fire tjenester på populært indhold især på streaming. Vi bør, for at få fat i brugerne, kunne matche de kommercielle. Til gengæld ser det ud som om at vi indenfor meget kort tid vil kunne matche Play på download delen.

• Markedsføring – vi får aldrig et budget som de kommercielle. Men vi har ca. 100 digitale udstillingsvinduer, en masse fysiske ditto og en masse engagerede biblioteksansatte BibZoom.dk-ambassadører. Lad os koordinere og bruge bibliotekshjemmesider, beholdningsbaser og det fysiske rum bedre. Og lad os få fortalt vores gode historier tit og insisterende, så journalister ikke hver anden gang glemmer BibZoom.dk, når de skriver om online musik.

For det andet skal vi også kunne gøre en forskel – vi skal kunne adskille os fra konkurrenterne og have områder, hvor vi er bedre og mere interessante. Der er i hvert fald tre emner, jeg mener, vi kan gøre det på:

• Katalogiseringer – fra dag ét et meget omdiskuteret punkt. Uden at referere hele diskussionen, er det et punkt, hvor vi ikke er bedre end de andre, på trods af, at genfinding er en biblioteksmæssig kerneopgave. Det kan blive rigtig dyrt at katalogisere hele basen igennem, men måske kan mindre også gøre det. Kan vi skabe et fornuftigt online katalogiseringsformat, få felterne implementeret i BibZoom.dks database – og samtidig acceptere, at ikke alt får samme katalogiseringsniveau i basen – så er der faktisk eksisterende online katalogiseringer man kunne trække på. F.eks. er databasen Discogs.com både meget omfattende titelmæssig, og katalogiseringsniveauet er ret højt. Der vil blive en restgruppe af skiver i basen, der ikke kan matches med eksisterende katalogiseringer – men der kan vi måske hjælpes ad med at hæve niveauet.

• Unikt indhold – vi har mulighed for at få gammelt dansk ikke digitaliseret materiale med. Vi kunne måske kigge på de på Statsbibliotekets allerede digitaliserede titler, om der er mere, vi kan få over i Bibzoom.dk. Og så kunne vi slå et slag og indsamle uudgivne optagelser fra bands på alle niveauer.

• Omfattende formidling – de andre gør det næsten ikke, så lad os. Vi er et godt stykke ad vejen med overførslen af formidlingen og redaktionen fra Musikbibliotek.dk, men lad os sammen gøre det endnu bedre, endnu mere og fuldt integreret på siden. Og måske også tage nogle lavthængende frugter og integrere andre eksisterende online tekster, som nogle af de andre tjenester gør. De digitaliserede musiktidsskrifter (f.eks. Gaffa og MM) ligger lige for at tage fat på.

Jeg tvivler dog på, at jeg har fået fanget hele virkeligheden i ovenstående artikel, så jeg har inviteret Kasper Hagel Madsen fra DMBFs bestyrelse og Frederiksberg Kommunes Biblioteker til at starte debatten og tage stilling til, hvilken retning vi skal med BibZoom.dk – hvis vi skal være med på online musikområdet. Vi arbejder også på at finde endnu en debattør - og alle er velkomne til at bidrage.

Lad debatten begynde!

Kommentarer

Kasper Hagel Madsen

28. marts 2011 kl. 13:38

Først og fremmest: Tak for invitationen til debatten. Det er en vigtigt debat, som i bund og grund handler om: Har brugerne stadigvæk behov for at benytte bibliotekariske musikformidlings-kompetencer, eller er bibliotekerne på dette felt blevet overflødiggjort pga. den digitale udvikling? Hvis andre tilbyder det samme, og i en bedre kvalitet, skal bibliotekerne så ikke hellere bruge ressourcerne på andre opgaver? DMBF mener at bibliotekerne stadigvæk har en vigtig musikformidlingsopgave online, hvor musikudbudet dag for dag stiger ekspansivt, hvilket forårsager at forbrugerne kan have svært ved at navigere heri. Men for at nå dertil, mener DMBF, at det kræver massiv udvikling af BibZoom indenfor specielt følgende områder, som Jens Bang Petersen også fremhæver i indlægget og vi derfor kan tilsutte os...

- Kvalitativ personlig musikformidlingsindhold skrevet af dygtige og motiverede bibliotekarer. Indhold der inspirerer brugerne og giver dem musikalske oplevelser.
- På BibZoom skal brugerne finde musik, som ikke findes på kommercielle tjenester. Altså de skæve, sjældne, smalle titler og den musikalske kulturarv.
- Sidst men måske aller vigtigst: Katalogiseringen og søgbarheden skal forbedres - det er netop denne kvalitet der er bibliotekernes spidskompetence og kan gøre BibZoom unik i sammenligning med øvrige tilbud. Kvaliteten skal være på niveau med bibliotkernes søgebaser og bibliotek.dk. Kan vi undvære den grundige katalogisering? Har vi råd til at lade være, hvis det er det aspekt, der sikrer at BibZoom har et eksistensgrundlag?

Hvis brugeren forgæves har søgt efter musik på nettet (enten via BibZoom eller andre online tjenester), skal vedkommende have mulighed for at få bibliotekarisk personlig hjælp til søgningen i sekundet behovet opstår - altså hjælp af en online musikbibliotekar, som hjælper brugeren gerne via live-chat. Kommunikationen kan være via smartphone applikation, pc eller anden platform - værktøjerne er udviklet, bibliotekerne skal bare finde ud af at udnytte dem bedst muligt. Det skal være en virtuel funktion der svarer til mødet med bibliotekaren i det fysiske rum, men uafhængig af brugerens geografiske placering og tidspunktet (så vidt muligt). Funktionen bør ikke blive udviklet fra bunden af BibZoom konsortiet, men i samarbejde med allerede velfungerende tjenester som Biblioteksvagten.

Debatten har iøvrigt været i gang i et stykke tid på DMBF's debatforum MusikListen (www.dmbf.nu/musiklisten).

Thomas Tiedje

28. marts 2011 kl. 15:10

'Musikbibliotekerne har fra starten været i konkurrence med de kommercielle aktører, først med pladebutikker, så downloadtjenester – og nu streamingtjenester'.

Siden hvornår har vi været det? Så vidt jeg ved, er vi en offentlig kulturinstitution der stiller musikbårne materialer til rådighed, fordi vi mener det skal være del af den frie information, biblioteket stiller til rådighed i et demokratisk samfund, og med tiden er det også blevet indskrevet i loven. Men allright. Så er vi måske også i konkurrence med boghandlere, Saxo.com, Blockbuster og Voddler?

Måske vi bare skulle droppe den evindelige sammenligning med de kommercielle downloadtjenester, vi alligevel kommer til kort overfor, og se Bibzoom som det det er: et offentligt musik- og kulturprodukt fra de danske biblioteker? Derfor kan det jo sagtens fremstå professionelt, tjekket og brugervenligt. Det sker måske en dag.

Jens Bang Petersen

4. april 2011 kl. 15:46

Mestendels til Thomas kommentar:
Man kan selvfølgelig diskutere hvad der ligger i ordet 'konkurrence'. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de kommercielle - de være sig f.eks. online tjenester, boghandlere og pladeselskaber - synes bibliotekernes tilbud er en konkurrent til deres salgstilbud.Fra musikkens verden er karenstid, og debatten i pressen på bagkant af starten på Bibzooms streaming tilbud bare 2 eksempler.på.Jeg er helt enig i at vi som biblioteker er et kulturelt ikke-kommercielt tilbud - man må bare erkende at omverdenen ikke altid synes at det kan sættes så sort/hvidt op. Og lige meget hvad, så er vores kulturelle tilbud altid i konkurrence om brugernes gunst med alle andre kommercielle eller ikke-kommercielle kulturelle tilbud.

Og så synes jeg egentlig at min lille undersøgelse viser, at Bibzoom har sin plads i det samlede online musik tilbud - og at der faktisk er mange punkter vi slet ikke kommer til kort på. Men at vi også kan blive bedre til at dyrke det vi er gode til, og det som vil gøre tjenesten unik - som Kasper også skriver..

Thomas Tiedje

20. april 2011 kl. 12:36

Nu handler karenstiden jo om det fysiske medie cd'en, ikke on-line streaming. Så vidt jeg ved, har pladebranchen ikke krævet karenstid på sidstnævnte, tværtom har de fra starten omfavnet fænomenet og hilst udviklingen velkommen. Og jeg tvivler på, hvor mange søvnløse nætter d'herrer på de bonede gulve får med Bibzoom.dk's udvalg af musikfiler der er meget mindre og som ikke indgår i mobiltelefon-abonnementer, hvilket er attraktivt for langt de fleste unge i dag.

Så jeg mener stadig din grundpræmis er forkert. Vi skal ikke holde Bibzoom og dets (mildt sagt) brogede musikalske indhold op imod de kommercielle streaming- og on-line-tjenester, men derimod se på hvorledes vi bedst muligt laver et moderne, slagkraftigt og mangfoldigt musiksite, baseret på biblioteksfaglige dyder og ekspertiser. For det er jo det vi kan, og dér er der ingen der når os til sokkeholderne. Så kan Wimp og TDC Play for min skyld snildt klare døgnfluerne på glasuren.

Jens Bang Petersen

20. april 2011 kl. 17:54

Thomas, det virker som om du misforstår mig for at misforstå mig...

Jeg er helt enig i at målet er at lave et "moderne, slagkraftigt og mangfoldigt musiksite, baseret på biblioteksfaglige dyder og ekspertiser." Det synes jeg i høj grad min artikel viser. Og spørgsmålet er om resten af det du skriver ikke er et spørgsmål om semantik - men lad os nu tage den alligevel.

Du skriver i dit første indlæg at Bibzoom ikke er i konkurrence med andre lignende - men ikke ens - kommercielle tjenester. Det mener jeg vi er - og det er der rigtig mange af de kollegaer jeg har snakket med rundt om i landet der også mener. Konkurrencen er om brugerens gunst og brug - selv om vi er en kulturinstitution, så får et brugertilbud uden brugere ikke lov til at leve længe. Selv i tilfælde af at vi ikke selv synes vi er i konkurrence med de kommercielle musiktjenester, så synes de kommercielle at vi er det. Hvad jeg argumenterer for, at dette slet ikke er et nyt fænomen, sådan er det også på alle fysiske medier, og derfor brugte jeg indførslen af karenstiden (på cd'er) som eksempel på musikbranchens forsøg på at mindske konkurrencen fra bibliotekernes udlånstilbud over for salg. Kunne også have fundet eksempler på bøger, eller på andre digitale tjenester.

I dit seneste indlæg skriver du, at vi slet ikke skal sammenligne os med de kommercielle tjenester. Igen er jeg af en anden opfattelse - ved at sammenligne os med de kommercielle tjenester, så kan vi 1) nemmere skabe et et tilbud der teknisk fungerer bedst muligt for brugeren, og 2) finde de punkter hvor vi kan være unikke og skille os ud, hvilket jeg synes jeg har nogle gode bud på i artiklen. Som i øvrigt i den grad harmonerer med biblioteksdyderne. Noget jeg i øvrigt går stærkt ind for at vi fortsat skal dyrke både på nettet og i det fysiske rum. Så derfor jeg jeg helt godt tilfreds med min grundpræmis - og ikke en eneste gang har jeg nævnt noget som helst om døgnfluer i min sammenligning. Jeg sidder selv på et musikbibliotek der til stadighed kæmper for kerneopgaven: bredden i musiktilbuddet.

Jeg kan til sidst ikke lade være med at bemærke, at de fine og bonede herrers forhold til Bibzoom generelt og streaming specifikt er noget mere nuanceret end du ligger op til...

Michael Olsen

22. juni 2011 kl. 10:17

Hej.

Jeg synes idéen om bibzoom er rigtig god, og jeg er enig i mange af de punkter, Jens fremhæver foroven.

Men hvis jeg skal bruge Bibzoom til noget som helst, så er det vigtigste for mig, at søgefunktionen bliver forbedret kraftigt og/eller der bliver ryddet gevaldigt op i de "kunstnere" man kan finde i Bibzoom.

Eksempel: Jeg har søgt efter "lady Gaga" på Bibzoom for at høre noget af hendes musik. Men jeg opgav simpelthen at bruge det, fordi der kom hundredevis af resultater frem, som bestod af enten karaokeversioner eller kopikunstnere, som jeg overhovedet ikke var interesseret i. Så for at jeg skal bruge Bibzoom, så skal søgefunktionen kraftigt forbedres.

Jakob Wandam

4. juli 2011 kl. 21:34

Ros til Jens Bang Petersen, dels for et fint overblik, men ikke mindst for at slå ned på nogle af de mest graverende problemer, BibZoom står over for. De tekniske vil jeg ikke kommentere; det kan andre gøre med væsentligt bedre forudsætninger. Men jeg vil godt understrege sagens alvor mht. til de biblioteksfaglige og desuden komme med en tilføjelse eller to.

Biblioteksloven synes at blive ignoreret i hele diskussionen om BibZoom. Jeg er nemlig helt enig med Thomas Tiedje i, at bibliotekerne ikke behøver at (eller må!) konkurrere med de kommercielle aktører. Vores job er ikke at tage deres kunder. Vores opgave er ikke at have de største mængder musik (eller film, litteratur eller andet). Vores opgave er at stille de materialer – fysiske eller virtuelle – til rådighed, som lever op til bibliotekslovens kriterier om kvalitet, alsidighed og aktualitet, og at sørge for, at de kan (gen)findes af brugerne, når disse har behov for det.

Set i det lys er BibZoom et hyggeligt lille supplement til bibliotekernes musiksamlinger, men noget biblioteksprodukt kan – eller bør! – det ikke siges at være. Problemet med mangelfulde og misvisende metadata er allerede nævnt, og hertil kommer, at der ingen selektion overhovedet foretages i BibZoom.

BibZooms ringe kvalitet på disse formidlingsmæssigt helt centrale områder udgør i sig selv et stort troværdighedsproblem for bibliotekssektoren. Meget værre ville det være, hvis man forestillede sig, at BibZoom skulle indgå i bibliotekstilbuddet på lige fod med de fysiske materialer. Og vi ved alle, at cd’ens levetid er begrænset, og hvis vi dén dag, cd’en uddør, står tilbage med et produkt, der ikke lever op til nogen bibliotekarisk eller bibliografisk minimumsstandard, får vi et stort og akut problem.

At forestille sig, at BibZoom i sin nuværende form skulle kunne udgøre hovedstammen i bibliotekernes musiktilbud, svarer til at vedtage at lade ”internettet” erstatte bibliotekernes bogsamlinger OG kataloger: Der er da mange fine ting derude, men udvalget er tilfældigt og ikke underlagt kvalitetskontrol, og søgbarheden er useriøs.

I konstruktionen af BibZoom har man nemlig ikke på noget tidspunkt gjort brug af den erfaring, teknik og kunnen, som bibliotekssektoren har oparbejdet gennem mange årtiers virksomhed. Det er ubegribeligt, at man fra begyndelsen har villet stille sig tilfreds med et registreringsniveau, som den øvrige biblioteksverden kun ville have en hånlatter til overs for. Og det er lige så ubegribeligt, at man har valgt at se stort på de lovfæstede selektionskriterier, som ellers er med til at garantere et professionelt bibliotekstilbud.

Derfor er der brug for et holdningsskift hos BibZooms udviklere. Lav nu et produkt, som bibliotekarerne kan anbefale med deres faglighed og selvrespekt i behold! Vores fag er under pres – kan det virkelig passe, at vi selv skal lægge en linje, hvor vi erklærer biblioteksfaglige grundpiller som selektion og metadata for uvæsentlige?

Jens Bang foreslår en katalogiseringsmodel med flere niveauer. Den kender vi jo allerede med DMO- og BKM-niveau, og det er en rationel løsning, som vi har gode erfaringer med. Den ser jeg gerne overført til BibZoom. Hvad vi ikke må byde lånerne – som Kasper Hagel Madsen så rigtigt pointerer – er en kvalitetsforringelse. Vi skal vel forestille at gøre fremskridt, ikke det modsatte!

Og så er der altså brug for en aktiv, fagligt begrundet selektion. Vi skal kunne optage musik i BibZoom efter behov (aktualitet), vi skal kunne tilgodese de ”små” genrer og pladeselskaber (alsidighed, igen jf. Kasper Hagel Madsens indlæg), og vi skal aktivt kunne udvælge den biblioteksegnede og fravælge den ikke-biblioteksegnede musik (kvalitet, jf. Michael Olsens indlæg).

Så længe de problemer ikke er løst, kan bibliotekarer ikke med god samvittighed over for lov og faglighed anbefale BibZoom til brugerne. Og det er fuldstændig utænkeligt at opfatte BibZoom som en seriøs del af materialebestanden.

Skriv en kommentar
Navn	E-mail

	Skriv tallet du ser til venstre

Kommentar

<< >>

Denne artikels emner

Formidling
Informationsteknologi
Markedsføring
Samarbejde