Nyheder 2012Nyheder 2011Nyheder 2010Nyheder 2009Nyheder 2008
RedaktionenPerspektivs indholdBladudvalgetAbonnementVejledning for manusLæserundersøgelse
Kontakt DG MediaAnnoncedeadlinesFaggruppeannoncer
Indsend artikelNominerede 2011ArtiklerKategorierOm Del Din VidenMånedens artikel

Flere besøgende til biblioteket, uden at sprænge budgetterne?

Af Mette M. Thomsen
Daglig leder, Kunst på arbejdspladsen
06. februar 2012 kl. 11:00
 
 
Resumé:

Kunstudstillinger på biblioteket giver mulighed for at lave en lang række aktiviteter og arrangementer, der kan tiltrække flere besøgende til biblioteket. Med udstillinger fra foreningen kunst på arbejdspladsen, får man kunst i absolut særklasse, til nonprofit priser, hvor alle kan være med. Foreningen laver udstillingen, og sørger for alt det praktiske. Udstillingerne består af kendte danske kunstnere som Sven Dalsgaard, Michael Kvium, Peter Bonde, Henry Herup og alle de andre, allerbedste danske kunstnere, der har præget dansk samtidskunst i de seneste 50 år. Kunst skaber gode debatter og samler mennesker, og kunst i den klasse, vil også tiltrække nye gæster og måske også den lokale presse. Læs mere her, og bliv inspireret til hvordan I kan få kunst på Jeres bibliotek.

Kunst på arbejdspladsen laver kunstudstillinger hos 100 arbejdspladser i hele landet. Det har man gjort i næsten 60 år, med det enkle formål, at kunsten skal ud i det levede liv og ikke kun være tilgængeligt som udflugtsmål på et museum. Kunst på arbejdspladsen er en nonprofit forening der laver skiftende kunstudstillinger hos alle tænkelige arbejdspladser i hele landet, for at skabe liv og debat, for alle dem der gerne vil, men ikke lige kan afse tiden til at ta´på museum.

Kunst på arbejdspladsens 100 medlemmer, sætter hver især kunsten i spil på deres arbejdsplads på deres helt egen måde. Det er masser af muligheder på arbejdspladserne og der er endnu flere på biblioteket. Nogen af medlemmerne bruger kunsten som forskønnelse af omgiveserne, mens det andre steder også er tænkt som et personalegode. På skolerne bruges udstillinger, aktivt i undervisning, og på hospitalerne har man øje for både patienter, pårørende og de ansatte, og den positive effekt det har på dem, at omgive sig med kunst. På flere arbejdspladser tænker man kunsten ind i en større oplevelse, og holder ferniseringer, indimellem med champagne, musik og hele dynen, eller der arrangeres foredrag i forbindelse med en ny udstilling, som der skrives om i medarbejderbladet.

På biblioteket er der endnu flere muligheder. Kunst og litteratur er tæt forbundne og mange biblioteker har omgivelser, der er meget velegnede til udstillinger og events, og bibliotekets gæster er ofte mennesker med et åbent sind, og mennesker der søger oplevelser gennem tilegnelse af ny viden. Derfor er der er også mange biblioteker, der arrangerer kunstudstillinger og events. Det er en rigtig god idé, fordi det giver endnu mere liv på biblioteket og tilføjer en lille ekstra dimension til biblioteksoplevelsen. Bibliotekerne er vores allesammens, og om nogen repræsenterer biblioteket et fælles samlingspunkt. De fleste af os har ofte et kært forhold til biblioteket og kommer der gerne. Nogen gange lidt lavpraktisk, i form af at man kan få de informationer man skal bruge, andre gange mere oplevelsesorienteret og følsomt, hvor vi ønsker et par timer i godt selskab, hvor vi forkæler os selv, ved at give næring til sjæl og intellekt. Biblioteket er et fælles samlingspunkt for os alle sammen, og kunstudstillinger på biblioteket giver endnu en god grund til at slå et smut forbi biblioteket.

Biblioteket er oppe mod hårde konkurrenter om børn og unges opmærksomhed, og for den sags skyld også om det voksne publikums opmærksomhed. Både børn og voksne lever i en travl hverdag, der er fyldt med stimuli helt til kanten. Det samme er kunsten. Det er hårde odds, at konkurrere med flotte og fængslende computerspil, og en hverdag med fuld fart på. Der er så mange glæder og oplevelser ved kunst og litteratur, men fordi det er en mere stilfærdig dramatik der udspiller sig, i hvert fald ved første øjekast, er den lettere at overse. Litteraturen og kunsten har ikke har samme umiddelbarhed i sin måde at trænge sig på i vores bevidsthed, og den er heller ikke altid skabt med det mål for øje. Den virker mindre anmasende, men tuner vi sanseapparatet ind, så er dramatikken og oplevelsen i mange tilfælde større og de indtryk vi efterlades med, mere varige. Der er med andre ord stof til eftertanke, i kunst og litteratur - også når vi slukker for stikkontakten. Kunst og litteratur har mange af de samme fællestræk, og det giver muligheder for et særegent godt samspil på biblioteket.

Det kan være svært at få tid til alle de progressive tiltag og gode ideér man vil sætte i værk, og en kunstudstilling tager tid at udvælge, sammensætte og arrangere og det er i pereferien af bibliotekets kerneydelse. Derfor er kunstudstillinger fra kunst på arbejdspladsen oplagt for de biblioteker, der ønsker at give deres publikum denne ekstra dimension. Det er nemt, og billigt og kvaliteten er i top.

Kunst på arbejdspladsen har kunsten. Samlingen er sandsynligvis den største og mest eksklusive private kunstsamling der findes i Danmark. Samlingen består af det bedste danske samtidskunst, fra 1950´erne og frem til i dag og rummer alle de kendte navne som Henry Heerup, Martin Bigum, Mikael Kvium, Erik A. Frandsen, Sven Dalsgård, Albert Mertz og en masse andre ny kunstnere, som vi kommer til at kende allesammen. Kunst på arbejdspladsen leverer og ophænger udstillingen, og sørger for at den præsenterer sig optimalt. Til alle udstillingerne følger et katalog, så man kan få mere at vide om udstillingen, og ellers er der opslagsværker og litteratur på biblioteket, lige ved hånden.Værkerne er totalforsikrede, sådan at man ikke skal bekymre sig om nysgerrige pilfingre og hændelige uheld. Det er kunst på arbejdspladsens motto, at kunsten skal bruges og ud blandt mennesker. Den skal ud og spille sammen med det vi laver, og ud og skabe liv.

Der er altid masser af liv på biblioteket og det er let at se for sig, hvordan en kunstudstilling på det lokale bibliotek, også kan være anledning til en masse spændende events og happenings. Kunsten kan meget mere end at reklamere for bibliotekets opslagsværker og bøger om kunst og design. Det ses også tydeligt på kreativiteten, når der rundt omkring på bibliotekerne bliver lavet events med koncerter, foredrag, oplæsning, bare for at nævne nogle.

Kunstudstillinger på biblioteket giver endnu flere muligheder for events, og det er let at forestille sig ferniseringer med den lokale slagter, der byder på snack, eller vinhandleren, der byder på et lille glas mens en lokal musiker spiller blød musik i baggrunden. Den lokale presse skal nok møde op, hvis de bliver inviteret, for kunsten fra kunst på arbejdspladsen er af museal kvalitet og kunsten udstilles med jævne mellemrum på landets anerkendte kunstmuseer. Senest på KØS – museum for kunst i det offentlige rum i Køge, der lavede en stor udstilling om foreningen Kunst på arbejdspladsen med over 100 billeder fra samlingen, men også AROS, Arken, Silkeborg Bad og mange andre museer, har vist foreningens værker. Mulighederne er mange. For de små kan der holdes tegnekonkurrencer, og for de kunstinteresserede voksne kan der holdes foredrag om kunst eller undervisning i maleteknik, og meget mere og mange andre sjove events, der skal være med til at styrke båndet mellem alle slags borgere og deres lokale bibliotek. I hverdagen skal der naturligvis være liv på den mere stilfærdige måde på biblioteket, og her passer kunsten godt ind i bibliotekets kontemplative stemning, hvor vi i fred og ro, alene og alligevel sammen med andre, går og fordyber os i bibliotekets skattekammer.

 
Skriv en kommentar
Navn  E-mail  
Skriv tallet du ser til venstre  
Kommentar  

Bookmark and Share

"De dumme tror, de er kloge" 
Lars Nørgård
"De dumme tror, de er kloge" Lars Nørgård
"On Tape, grøn" (2008) 
Søren Bjørn
"On Tape, grøn" (2008) Søren Bjørn

Filer


FAKTA

En udstilling består af 20 værker og koster 2200 kr. for grafik og 2700 kr. for originale malerier. Alt er inkluderet i prisen, transport, ophængning, nedtagning og forsikring. Det er uforpligtende, og du kan melde dig ind og ud fra dag til dag.

Kunst på arbejdspladsen ejer 3500 kunstværker. Der går 25 år, før du ser den samme udstilling igen.

Kpa er nonprofit og blev stiftet i 1954, med Knud W. Jensen fra Louisiana som formand.

Læs mere på www.kunst-paa-arbejdspladsen.dk eller ring på 3313 5601